Få op til 3 gratis og uforpligtende tilbud fra advokater eller jurister hurtigt og nemt, udfyld dit navn og tryk derefter på fortsæt:

Start her

Advokathjælp til dødsboet

Stort set alle mennesker stifter gennem livet bekendtskab med håndteringen af et dødsbo. Det er for mange at se en svær periode, men en del af livets gang. Det kan være vanskeligt at forholde sig til, at en slægtnings efterladte formue skal skiftes, men en nødvendighed, da det er lovreguleret. Lov om skifte af dødsboer (dødsboskifteloven) regulerer skifte af dødsboer, skifte af længstlevende ægtefælles del af fællesboet, herunder skifte af uskiftet bo mens den længstlevende ægtefælle er i live.

Når en person går borte, skal pågældendes bo skiftes. Det er en proces, hvor en afdød persons ejendele og gæld registreres, for derefter at gøres op, og foreligger der et overskydende beløb fordeles den mellem afdødes arvinger.

Der er flere forskellige skifteformer, som for mange at se, er forvirrende og belastende at forholde sig til. For at undgå at komme galt afsted er det én god ide, at søge advokatbistand, da denne med sin viden kan hjælpe med alt fra det praktiske, som at meddele Statstidende et proklama, til hele den bureaukratiske proces, som kan være at lave en boopgørelse, indbetale retsafgifter og sørge for at arven fordeles efter ret.

Flere skifteformer

Behandlingen af et boskifte kan varetages af en bobestyrer, som er en autoristeret advokat, hvis der eksempelvis kan være usikkerhed om arveforholdene eller uenighed blandt dem der skal arve.

En anden skifteform er den almindelige private skifte, hvilket er et skifte, hvor arvingerne i forening selv forestår skiftet. Skifte ved bobestyrer eller ved privat skifte er som udgangspunkt normen.

Der er desuden også andre skifteformer, såsom et boudlæg, et forenklet privat skifte og uskiftet bo, hvilket du kan læse mere om forneden.

  1. Skifte ved bobestyrer – offentligt skifte

    Dødsboskiftelovens kapitel 16 bestemmer reglerne for boets behandling ved en bobestyrer og hvornår et bo af skifteretten udleveres til behandling ved bobestyrer. Bobestyreren udvælges som nævnt af skifteretten, som har udpeget og autoriseret et antal advokater i hver retskreds, der har erfaring inden for dødsboskiftebehandling. Disse advokater kaldes autoriserede bobestyrere. Bobestyreren kan også være én, som afdøde selv har ønsket. Dette kan være en arveretsadvokat, men behøver ikke nødvendigvis at være det.

    Bobestyrerens opgaver vil blandt andet bestå af:

    1. Koordinere samarbejde med arvingerne og kreditorer.
    2. Sikre sig at samtlige aktiver er inddraget under skiftet, og at værdiansættelsen af aktiverne er korrekt.
    3. Udarbejde boopgørelse og åbningsstatus.
    4. Afklare hvem der er arveberettiget, i medfør af arveklasserne.
    5. Søge efter arvinger, hvis opholdssted er ukendt.
    6. Orientere kreditorerne om beslutninger af betydning for dem.
    7. Repræsentere dødsboet i retssager.
    8. Indkalde til bomøde.
    9. Fremme behandlingen af boet.
    10. Realisere boets aktiver samt sørge for betaling af boets gæld.
    11. Fordele dødsboet aktiver til arvinger.
  2. Den almindelige private skifte

    Mange skifter foretages som den almindelige private skifte. Man beskriver et privat skifte som den meste enkle skifteform, da den for arvingerne er den billigste og mest uformelle form for skifte. Forudsætningen for et privat skifte er, at arvingerne er enige om, hvordan boet skal deles, herunder hvem der er arvinger. Typisk bistår en arveretsadvokat under skifteprocessen og står egentligt for at skifte boet.

    Mindst en af arvingerne skal påtage sig ansvaret for fordelingen af boet. Denne person kaldes en kontaktperson og vil være den skifteretten, skattevæsenet og andre, der skal i forbindelse med boet, kan henvende sig til. Det er arvingerne i fællesskab der udpeger pågældende.Pågældende skal være myndig og solvent og skal underskrive en erklæring på tro og love herom.
    Arvingerne skal herefter selv lave en opgørelse af boet og dele arven imellem sig, hvilket en advokat kan bistå med, så der ikke opstår uhensigtsmæssige konflikter.

    Andre skifteformer

  3. Boudlæg

    Boudlæg er et skifte som betyder, at når afdødes formue ikke overstiger 45.000 kr. (2019), går boet til afdødes nærmeste efterladte. I skifteloven forstås nærmeste som den eller de personer, der havde mest kontakt med afdøde det sidste år. Andre end afdødes familie kan derfor få boet udleveret som boudlæg. Den, der modtager et boudlæg hæfter ikke for afdødes gæld, men skal som regel betale begravelsesudgifterne og sørge for, at afdødes lejlighed bliver ryddet. Der skal desuden betales en restafgift på 500 kr., medmindre boets formuemasse ikke overstiger 15.000 kr., hvis afdøde var under 18 år eller hvis der ikke er penge til det i boet.

  4. IV. Privat forenklet skifte

    Privat forenklet skifte er en enklere og hurtigere skifteform end det almindelige private skifte. Desuden er denne skifteform økonomisk fordelagtigt, da det er billigere end et almindelige privat skifte.

    • Der skal ikke betales dødsboskat.
    • Der skal ikke indgives oplysningsskema for boet.
    • Der skal ikke betales boafgift.
    • Der skal ikke indgives en boopgørelse.

    Ved privat forenklet skifte skelnes der mellem, om afdøde har efterladt sig en ægtefælle som den eneste arving eller om der er flere efterladte arvinger. For at skifteretten kan udlevere et bo til et forenklet privat mellem flere arvinger, skal følgende betingelser skal være opfyldte:

    1. Der skal være enighed om skiftemetoden mellem arvingerne.
    2. Skifteretten må antage, at boets aktiver kan betale boets gæld.
    3. Ingen arvinger eller legetarer er repræsenteret ved en værge eller skifteværge.
    4. Afdøde har ikke udelukket privat skifte i sit testamente.
    5. Ingen afgørende hensyn taler imod privat skifte – f.eks. arvingernes egne private eller økonomiske forhold.
    6. Boet skal ikke betale boafgift, hvis boets værdier ikke overstiger bundfradraget (295.300 kr. i 2019), som alene er gældende for arvinger i den nærmeste familie.
    7. Boet skal ikke betale dødsboskat – det vil sige, at boets værdier ikke overstiger de fastsatte grænser (2.901.400 kr. i 2019).
    8. Afdøde ikke var selvstændig erhvervsdrivende ved dødsfaldet.
    9. Der er ikke skattemæssigt afskrivningsberettigede aktiver (f.eks. driftsmidler i en virksomhed).
    10. Der skal indrykkes meddelelse i Statstidende til afdødes kreditorer – et såkaldt proklama, hvor man her opfordrer eventuelle kreditorer til at melde sig inden en frist på 8 uger.
      • Yderligere betingelser, hvis ægtefællen er enearving.

        – Der er ikke andre arvinger
        – Der ikke er legatarer, som er repræsenteret ved værge eller skifteværge, eller som skal betale bo
        – eller tillægsboafgift.
        – Afdøde og længstlevende ægtefælle ikke er separeret.
        – Afdøde ikke har udelukket privat skifte i testamentet.

    Ægtefælle overtager, hvis alle betingelserne for forenklet privat skifte er opfyldte, den afdødes skattemæssige rettigheder og forpligtelser. Ægtefællen skal ikke betale boafgift af boet. Dog hæfter ægtefællen for afdødes gæld. Derfor er der også en betingelse om, at der skal indrykkes meddelelse i Statstidende til afdødes kreditorer – et såkaldt proklama, hvor man her opfordrer eventuelle kreditorer til at melde sig inden en frist på 8 uger.

    Uskiftet bo

    Det er arveloven, der bestemmer reglerne om uskiftet bo. Et uskiftet bo betyder, at et dødsbo ikke skiftes, og at længstlevende ægtefælle får lov til at sidde i boet og dermed undgår at boet skal gøres op, hvorfor der ikke skal udbetales nogen arv straks.

    Den længstlevende ægtefælle får, som udgangspunkt, fri råderet over boet indtil:

    • I. pågældende går borte eller
    • II. vedkommende f.eks. vil giftes igen.

    Der gælder særlige regler for, at længestlevende ægtefælle ikke må misbruge formuen.

    Ønsker længstlevende ægtefælle at sidde i uskiftet bo, er der visse betingelser der skal være opfyldte:

    • Meddelelse og retsafgift: Længstlevende ægtefælle er forpligtet til at give meddelelse om, at pågældende har et ønske om at sidde i uskiftet bo. Meddelelsen skal indgives til skifteretten og der skal her betales en retsafgift på 500 kr.
    • Indlevering af formueoversigt: Længestlevende ægtefælle skal inden for 6 måneder indlevere formueoversigt til skifteretten.
    • Solvenskrav: Længstlevende ægtefælle skal have økonomisk kapacitet til at kunne klare sig i det uskiftede bo uden at skulle forbruge førsteafdødes formue.
    • Samtykke fra særbørn: Har førsteafdøde særbørn (børn uden for ægteskabet med længstlevende ægtefælle) kræver det en forhåndssamtykke, som gives forinden førsteafdøde går borte, eller mens længstlevende ægtefælle tilkendegiver et ønske om at sidde i uskiftet bo.

    Advomatch hjælper med at finde en kompetent arveretsadvokat – helt uforpligtende!

    Som nævnt foroven, kan en arveretsadvokat beskrives som din støtte, vejleder og rådgiver, hvis du gør dig overvejelser om, hvem der skal arve efter dig. Det kan være en svær beslutning og forudsætter ofte store overvejelser. Det kan derfor være en god idé, at konsultere sig med en professionel, som med sin indsigt, viden og erfaring kan hjælpe dig med at træffe den rigtige beslutning.

    Advomatch har forpligtet sig til at gennemsøge advokatmarkedet for de bedste og mest kompetente arveretsadvokat og er villige til at stille dem til rådighed for dig, helt uforpligtende.

    hvorfor vælge advomatch?