Få op til 3 gratis og uforpligtende tilbud fra advokater eller jurister hurtigt og nemt, udfyld dit navn og tryk derefter på fortsæt:

Start her

Hvad er et testamente?

Mange mennesker forholder sig ikke til, hvordan arven man efterlader bliver fordelt på anden side af ens død. Det er derfor vigtigt at gøre sig tanker om, hvordan ens arv fordeles når man går borte. De legale arveregler, som følger af arveloven bestemmer, hvordan arven du efterlader dig skal fordeles. Udgangspunktet er, som nævnt foroven, at arven skal fordeles imellem ens efterladte arvinger. Men du har, ved at oprette et testamente, mulighed for at have en indvirkning på, hvordan arven du efterlader ved din død, skal fordeles.

Et testamente er et dokument som har til formål at fastslå, med udgangspunkt i dine ønsker, hvordan din formue skal fordeles efter din død. Man har altså mulighed for at testere over samtlige af de værdier man måtte eje, hvis du ingen ægtefælle eller livsarvinger (børn) har, og over 75 % af dine værdier, hvis du har børn eller en ægtefælle, da de levende live er sikret tvangsarv. Har du specifikke ønsker til, hvem bestemte ejendele skal tilfalde efter din død, kan dette også testeres i dit testamente.

Hvornår er der behov for et testamente?

Som udgangspunkt kan man starte med at sætte sig ind i arveloven. Arveloven regulerer arveretten og det følger af loven, hvordan dine værdier bliver fordelt, hvis du ikke har oprettet et testamente. Hvis reglerne efter arvelovens kapitel 1 til 3 er tilfredsstillende, har du ingen grund til at oprette et testamente. Har du derimod et ønske om at arven efter din død skal fordeles anderledes end det der følger af arvelovens kapitel 1 til 3, kan der være grundlag for, at oprette et testamente, hvor du har mulighed for at testere de ønsker du måtte have og dermed sikre at de efterkommes efter din død.

Hvorfor er der behov for at oprette et testamente?

Behovet for at oprette et testamente ses ofte, når der er et ønske om at give arven videre til ens børn som særeje, at sikre særbørn fra tidligere forhold juridisk eller ligestille dem med fællesbørn, eller komme arvestridigheder i forkøbet ved at testamentere visse genstande til specifikke arvinger.

  • Der ses også at være behov for at oprette et testamente ved ægteskaber, hvor der oprettet et juridisk bindende dokument (ægtepagt), som bestemmer delingen af ens aktiver i højere eller mindre grad i tilfælde af skilsmisse, eller som fastslår særejeretten over bestemte værdier, og hvis særejeretten ønskes opretholdt ved ens død, skal dette være testeres i et testamente.
  • Der kan ligeledes være behov for at oprette et testamente, fordi du har et ønske om at dine egne børn skal begunstiges bedre end din nye ægtefælle, eller fordi du gerne vil sikre dig, at din samlever ikke behøver at forlade jeres fælles hjem.
  • Det er også set, at ejede genstande, som er gået i arv gennem flere generationer, og som man gerne ser går videre i generationsrækkefølgen efter ens død, ønskes opretholdt ved at man testamentere genstanden videre i samme mønster. Eller omvendt kunne du have et ønske om, at bryde mønsteret, hvorfor det er en god ide at testere det i et testamente.

Hvorfor det er vigtigt at være opmærksom på testamentets type og formkrav?

I arveloven findes der en række formkrav, der må iagttages ved udarbejdelsen af et testamente. Det mest ”almindelige” testamente er et 1) notartestamente. Notartestamentet skal være skriftligt og underskrives eller vedkendes for en notar. Det er vigtigt at formaliteterne er i orden, således at ens testamente ikke viser sig at være ugyldig. Som udgangspunkt rådes man til at oprette et såkaldt notartestamente, hvis man gerne vil bestemme hvem der skal arve ens formue – eller nogle af dem – efter ens død. Oftest foregår processen ved at man i samarbejde med en fagkyndig (en advokat eller jurist) udarbejder testamentet, for så at få det underskrevet og eller vedkendt for en notar, som befinder sig i de danske byretter. 

Kort om andre testamentetyper:

    • 2) Et børnetestamente

Der kan være behov for et børnetestamente, hvis du har børn under 18 år. Dette er et dokument, hvor du får mulighed for at pege på den eller de personer, som for dig at se, er de bedst egnede til at varetage dine børns tarv efter din død indtil børnene bliver myndige.

    • 3) Et livstestamente

Dette er et dokument, hvor du tager stilling til, om det vil give mening for dig at få livsforlængende behandling i forbindelse med at du er døende eller svært handicappet. Et livstestamente opbevares i livstestamenteregistreret på Rigshospitalet.

    • 4) Et begravelsestestamente

Et begravelsestestamente kan bestemme, hvordan din begravelse skal være. Dette dokument kan reelt skrives på et stykke papir, som er dateret og underskrevet af dig personligt.

    • 5) Et donortestamente

I dette dokument kan dine ønsker om, hvordan dine organer skal håndteres og om de skal gives til andre patienter testamenteres gennem et donorkort, som arkiveres på Rigshospitalet.

Advomatch hjælper med at finde en kompetent arveretsadvokat – helt uforpligtende!

Som nævnt foroven, kan en arveretsadvokat beskrives som din støtte, vejleder og rådgiver, hvis du gør dig overvejelser om, hvem der skal arve efter dig. Det kan være en svær beslutning og forudsætter ofte store overvejelser. Det kan derfor være en god idé, at konsultere sig med en professionel, som med sin indsigt, viden og erfaring kan hjælpe dig med at træffe den rigtige beslutning.

Advomatch har forpligtet sig til at gennemsøge advokatmarkedet for de bedste og mest kompetente arveretsadvokat og er villige til at stille dem til rådighed for dig, helt uforpligtende.

hvorfor vælge advomatch?